Her er mit forsvarsskrift der d.d. er sendt til Østjyllands politi: Jeg nægter at have overtrådt straffelovens § 266 b eller andre straffebestemmelser. Ytringen i mit tweet af 27. maj d.å. er en politisk og samfundskritisk meningstilkendegivelse i en verserende offentlig debat om, hvorvidt dragshows henvendt til børn er passende, og om Østre Landsrets fortolkning af “kønsudtryk” i § 266 b er holdbar. Ytringen retter sig primært mod et fænomen (dragshows for børn) og mod en konkret retsafgørelse – ikke mod en afgrænset gruppe personers seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk som sådan. Formuleringen “Dragshows er pædofili i børnehøjde” er en skarp, polemisk karakteristik af en praksis, som jeg og mange andre opfatter som seksualisering af børn. Det er en værdidom og en protest mod landsrettens resultat, ikke en konkret beskyldning om, at navngivne personer har begået seksuelle overgreb. Pædofili er ikke en beskyttet karakteristika efter § 266 b. Ytringen er fremsat i umiddelbar forlængelse af landsrettens dom og har karakter af politisk protest og opfordring til at fastholde en holdning, som jeg mener er sagligt begrundet i hensynet til børn. En sådan ytring nyder et stærkt værn efter grundlovens § 77 og EMRK artikel 10. Selv stødende og overdrevne udtryk i den politiske debat er som udgangspunkt beskyttede, når de indgår i en saglig samfundsdebat. Jeg bestrider, at ytringen udgør en forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsudtryk. Kritikken rammer udelukkende Østre Landsrets valg om at beskytte yderligere en ekstrem kulturradikal gruppering via lawfare. Det er en særdeles samfundsrelevant kritik og debat og præcis på det rigtige tidspunkt. Den tidligere byretsafgørelse i den sag, landsretten senere omgjorde, illustrerer, at der er rum for tvivl om, hvorvidt dragperformance overhovedet falder ind under det beskyttede “kønsudtryk”. Jeg henviser desuden til, at der ikke er tale om trusler, og at ytringen ikke har karakter af propaganda i den forstand, § 266 b, stk. 2, sigter til. Formålet var at synliggøre uenighed med en principiel landsretsafgørelse. På den baggrund anmoder jeg om, at sagen henlægges, subsidiært at der ikke rejses tiltale. Med venlig hilsen Birger Høst, pensioneret højesteretsadvokat De bedes venligst bekræfte modtagelsen af nærværende med oplysning om sagsbehandler og forventet sagsbehandlingstid. Domspraksis: 1. Mortensen mod Danmark (EMD, 21. oktober 2025)Det er den mest nærliggende danske sag. En privatperson blev dømt for ærekrænkelse, fordi han på X skrev, at en navngiven politiker “måtte være nazist”, mens en anden blev anholdt for at kalde en politibetjent idiot. EMD fandt krænkelse af artikel 10. Ytringen var en værdidom i en debat om, hvordan ytringsfrihed og retsforfølgelse praktiseres i Danmark. Den handlede om retshåndhævelsens konsekvens og grænserne for tale – præcis den type debat, dit tweet indgår i (“tvære den i næsen på Østre Landsret”). De danske domstole havde ikke foretaget en korrekt afvejning efter EMD’s kriterier. Sanktionen (bøde + erstatning) var samlet set for hård. 2. Handyside mod Storbritannien (1976) Artikel 10 beskytter ikke kun ytringer, der tages vel imod, men også dem, der chokerer, støder eller foruroliger. Det er et krav i et pluralistisk demokrati. Mit tweet er bevidst polemisk. Det er ikke et argument imod beskyttelse – det er det, EMD selv siger, at demokratiet skal tåle, medmindre der er en tvingende grund. 3. Lingens mod Østrig (1986) Politiske og samfundskritiske værdidomme kan ikke kræves “bevist sande”. Der skal være et tilstrækkeligt faktisk grundlag, men man må ikke straffe meningen som om den var en konkret forbrydelsesbeskyldning. I livlig offentlig debat er sondringen fakta/værdi endda mindre skarp. Udtrykket “Dragshows er pædofili i børnehøjde” er en skarp kritik af Østre Landsrets valg af at beskytte yderligere en kulturradikal gruppe – ikke en påstand om, at navngivne personer har begået overgreb. Det er en holdning i en verserende kulturkamp. 4. Morice mod Frankrig (Storkammeret, 2015)En advokat blev dømt for æreskrænkende kritik af efterforskningsdommere. EMD fandt krænkelse. Kritik af retssystemets funktion er et emne af stor offentlig interesse. Dommere må tåle skarpere kritik end almindelige borgere. Hårde værdidomme med et vist faktuelt grundlag er tilladte. “Konstruktiv kritik” af justitsvæsenet kan endda styrke tilliden. Mit tweet er ikke bare en kommentar om drag. Det er en åben protest mod en landsretsfortolkning af § 266 b. Debat om, hvorvidt domstolene har udvidet racismeparagraffen for langt, er kerneområde for artikel 10. “Østre fucking Landsret” er uhøfligt, men EMD accepterer skarpt sprog, når emnet er justitsvæsenets grænser. 5. Sunday Times mod Storbritannien (1979) understøtter samme linje: Offentligheden har ret til at diskutere sager og principper, der ligger hos domstolene. “Authority of the judiciary” berettiger ikke til at lukke mund på kritik af retspraksis. 6. Perinçek mod Schweiz (Storkammeret, 2015)En politiker kaldte det armenske folkedrab en “international løgn”. Schweiz dømte ham. EMD fandt krænkelse. Ytringen var del af en offentlig interesse-debat, udgjorde ikke opfordring til had eller vold, og en strafferetlig reaktion var ikke nødvendig. Selv dybt stødende udsagn om et emne, en gruppe opfatter som kerneidentitet, kan være beskyttede, hvis de ikke er en opfordring til vold/intolerance, og hvis konteksten er politisk debat. Det er et argument imod, at “gruppen føler sig krænket” i sig selv er nok. nitter.net/CommonSenseASAP/status…

Sandt! Der er brug for et nyt højre, der ikke er bange for at kæmpe for det nødvendige - remigration!

Her er mit forsvarsskrift der d.d. er sendt til Østjyllands politi: Jeg nægter at have overtrådt straffelovens § 266 b eller andre straffebestemmelser. Ytringen i mit tweet af 27. maj d.å. er en politisk og samfundskritisk meningstilkendegivelse i en verserende offentlig debat om, hvorvidt dragshows henvendt til børn er passende, og om Østre Landsrets fortolkning af “kønsudtryk” i § 266 b er holdbar. Ytringen retter sig primært mod et fænomen (dragshows for børn) og mod en konkret retsafgørelse – ikke mod en afgrænset gruppe personers seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk som sådan. Formuleringen “Dragshows er pædofili i børnehøjde” er en skarp, polemisk karakteristik af en praksis, som jeg og mange andre opfatter som seksualisering af børn. Det er en værdidom og en protest mod landsrettens resultat, ikke en konkret beskyldning om, at navngivne personer har begået seksuelle overgreb. Pædofili er ikke en beskyttet karakteristika efter § 266 b. Ytringen er fremsat i umiddelbar forlængelse af landsrettens dom og har karakter af politisk protest og opfordring til at fastholde en holdning, som jeg mener er sagligt begrundet i hensynet til børn. En sådan ytring nyder et stærkt værn efter grundlovens § 77 og EMRK artikel 10. Selv stødende og overdrevne udtryk i den politiske debat er som udgangspunkt beskyttede, når de indgår i en saglig samfundsdebat. Jeg bestrider, at ytringen udgør en forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsudtryk. Kritikken rammer udelukkende Østre Landsrets valg om at beskytte yderligere en ekstrem kulturradikal gruppering via lawfare. Det er en særdeles samfundsrelevant kritik og debat og præcis på det rigtige tidspunkt. Den tidligere byretsafgørelse i den sag, landsretten senere omgjorde, illustrerer, at der er rum for tvivl om, hvorvidt dragperformance overhovedet falder ind under det beskyttede “kønsudtryk”. Jeg henviser desuden til, at der ikke er tale om trusler, og at ytringen ikke har karakter af propaganda i den forstand, § 266 b, stk. 2, sigter til. Formålet var at synliggøre uenighed med en principiel landsretsafgørelse. På den baggrund anmoder jeg om, at sagen henlægges, subsidiært at der ikke rejses tiltale. Med venlig hilsen Birger Høst, pensioneret højesteretsadvokat De bedes venligst bekræfte modtagelsen af nærværende med oplysning om sagsbehandler og forventet sagsbehandlingstid. Domspraksis: 1. Mortensen mod Danmark (EMD, 21. oktober 2025)Det er den mest nærliggende danske sag. En privatperson blev dømt for ærekrænkelse, fordi han på X skrev, at en navngiven politiker “måtte være nazist”, mens en anden blev anholdt for at kalde en politibetjent idiot. EMD fandt krænkelse af artikel 10. Ytringen var en værdidom i en debat om, hvordan ytringsfrihed og retsforfølgelse praktiseres i Danmark. Den handlede om retshåndhævelsens konsekvens og grænserne for tale – præcis den type debat, dit tweet indgår i (“tvære den i næsen på Østre Landsret”). De danske domstole havde ikke foretaget en korrekt afvejning efter EMD’s kriterier. Sanktionen (bøde + erstatning) var samlet set for hård. 2. Handyside mod Storbritannien (1976) Artikel 10 beskytter ikke kun ytringer, der tages vel imod, men også dem, der chokerer, støder eller foruroliger. Det er et krav i et pluralistisk demokrati. Mit tweet er bevidst polemisk. Det er ikke et argument imod beskyttelse – det er det, EMD selv siger, at demokratiet skal tåle, medmindre der er en tvingende grund. 3. Lingens mod Østrig (1986) Politiske og samfundskritiske værdidomme kan ikke kræves “bevist sande”. Der skal være et tilstrækkeligt faktisk grundlag, men man må ikke straffe meningen som om den var en konkret forbrydelsesbeskyldning. I livlig offentlig debat er sondringen fakta/værdi endda mindre skarp. Udtrykket “Dragshows er pædofili i børnehøjde” er en skarp kritik af Østre Landsrets valg af at beskytte yderligere en kulturradikal gruppe – ikke en påstand om, at navngivne personer har begået overgreb. Det er en holdning i en verserende kulturkamp. 4. Morice mod Frankrig (Storkammeret, 2015)En advokat blev dømt for æreskrænkende kritik af efterforskningsdommere. EMD fandt krænkelse. Kritik af retssystemets funktion er et emne af stor offentlig interesse. Dommere må tåle skarpere kritik end almindelige borgere. Hårde værdidomme med et vist faktuelt grundlag er tilladte. “Konstruktiv kritik” af justitsvæsenet kan endda styrke tilliden. Mit tweet er ikke bare en kommentar om drag. Det er en åben protest mod en landsretsfortolkning af § 266 b. Debat om, hvorvidt domstolene har udvidet racismeparagraffen for langt, er kerneområde for artikel 10. “Østre fucking Landsret” er uhøfligt, men EMD accepterer skarpt sprog, når emnet er justitsvæsenets grænser. 5. Sunday Times mod Storbritannien (1979) understøtter samme linje: Offentligheden har ret til at diskutere sager og principper, der ligger hos domstolene. “Authority of the judiciary” berettiger ikke til at lukke mund på kritik af retspraksis. 6. Perinçek mod Schweiz (Storkammeret, 2015)En politiker kaldte det armenske folkedrab en “international løgn”. Schweiz dømte ham. EMD fandt krænkelse. Ytringen var del af en offentlig interesse-debat, udgjorde ikke opfordring til had eller vold, og en strafferetlig reaktion var ikke nødvendig. Selv dybt stødende udsagn om et emne, en gruppe opfatter som kerneidentitet, kan være beskyttede, hvis de ikke er en opfordring til vold/intolerance, og hvis konteksten er politisk debat. Det er et argument imod, at “gruppen føler sig krænket” i sig selv er nok. nitter.net/CommonSenseASAP/status…

A Bulgarian pensioner used his last money to buy a ticket to Romania, and then, upon entering Bulgaria, he posed as a Ukrainian refugee. He was immediately provided with food, clothing, and heated accommodation, and was given a daily allowance three times the size of his pension.

The Guardian did the meme: "Allow me to explain your country's identity to you and how it includes me"

Guldmarkedet cykler pt op og ned! For dem der vil vide mere: Kina og Rusland har udvindingsomk. på ca 1000$/ounce. Deres konkurrenter Australien, Sydafrika og USA har udvindingsomk. tæt på 2000$/ounce. Det gør en kæmpe forskel ifht hvor Guld blir produceret. #SigerDetBare

Diesel prices have hit an all-time high according to the RAC, as the Iran war continues to punish British families. It is brutal. Restore Britain opposed our involvement on day one, and we were absolutely right to do so. British interests first - each and every time.

Berlingske er anti-nationalister og fjendtlige overfor etniske danskeres menneskerettigheder

Gad vide om denne vinkel kunne interesserer @CEPOS? Der er ikke en dansk doktorafhandling eller et større universitetsspeciale, hvis kerne er: “investering i administrativ kompleksitet giver faldende marginalafkast, og det kan måles på den danske embedsstand.” Tainters The Collapse of Complex Societies bruges internationalt i kollapsforskning, energi/kompleksitetsstudier og enkelte organisationsanalyser – men det er ikke blevet et dansk afhandlingsfelt om “bureaukrater”. #SigerDetBare

Cultural Appropriation: White woman with braided hair. Apparently NOT Ethnic Appropriation: Non-Whites claiming to be English. Ethnic appropriation is much more serious. The intention behind it is to render a race of people non-existent. This is called Ethnocide.

Jeg vil lige bruge to minutter af din tid på at fortælle noget om en observation fra 1979, der stadig holder den dag idag. "The purpose of a system is what it does." POSIWID. Et systems formål, er det systemet gør. Da Stafford Beer udtrykte dette i sin bog The Heart of Enterprise var pointen at beskrive en speciel dynamik: Det giver ikke mening at bedømme et system på systemets *tilsigtede* funktion. Det giver kun mening at bedømme systemet på den *observerede* funktion. Man kan ikke bedømme et system på hvad systemet konstant fejler i at udføre. Tænk lidt over det. Når vores systemer - fx velfærdssystemet - konsekvent fejler i at "være et sikkerhedsnet for folk der ikke kan klare sig selv", så er systemets *formål* ikke længere at være dette sikkerhedsnet. Derimod er systemets *formål* nu det som systemet *konkret* gør istedet. Producerer uproduktive parkerede borgere, der kunne men vælger ikke at forsørge sig selv. Skaber et yderst usundt afhængighedsforhold mellem nyderne og det system, der forsørger dem. Smadrer balancen mellem ydere og nydere. Dette gør sig gældende for en lang, lang række af det offentliges systemer. Intet lader til rigtig at fungere sådan som det var *tilsigtet*. Systemets formål er ændret, fordi systemet faktisk *gør* noget andet. Den helt centrale lektie er, at når det her sker, så er det ikke fordi systemet på en måde fejler i at leve op til den intention, systemets skabere, vedligeholdere, regulatorer etc. oprindeligt havde. Nej. Når det sker, så er det fordi systemets funktion ganske enkelt ikke er den, skaberne troede det skulle have. Systemets funktion ER det systemet gør - systemet defineres ved sin funktion; ikke ved skabernes hensigt med det. Og alt for mange af det offentliges systemer har idag en helt anden funktion end det var hensigten. Men man hænger stadig fast i tanken om, at hensigten var god nok, og systemet egentlig er godt nok - det er bare systemet, der ikke helt opfylder hensigten, men det kan det komme til hvis man bare fortsætter med at bruge det. Det er i grunden en ret fjollet tanke. Men det er et velkendt faktum, at mange af vores ledere mener mere af det samme på magisk vis kan ændre hvordan systemet fungerer. Som oftest: kast flere penge efter det. Hvor den korrekte løsning som regel er at skrotte systemet og starte forfra - med simplere kode og bedre præmisser, der reflekterer den virkelighed, systemet skal operere i. Tak for dine to minutter!

Svar til flere: Nej, jeg er ikke videre. Er du? Er du sikker? Ved du, hvad jeg tror? Jeg tror, at du ikke bryder dig om din opførsel under "corona". Uha. Det er ikke sådan, du ser dig selv. Vel? Jeg tror, at du HELST vil glemme det hele. Men det kan du alligevel ikke. Vel?

Retsplejeloven. 148.619 ord. Ændret 180 gange bare de seneste 20 år, i gennemsnit en ny ændring hver 40. dag. En tekstmængde, der svarer til at skulle læse Rifbjergs "Den Kroniske Uskyld" og Rowlings "Harry Potter og De Vises Sten" - og skulle huske samtlige ord og tal fra begge. Lovens længde er forøget med 21,8% blot de seneste 20 år. Der er i min ydmyge mening præcis 0% sandsynlighed for, at bare een eneste af de politikere der 180 gange på 20 år har stemt for at ændre (læs: tilføje til) denne lov, havde nogen nævneværdig forståelse for hvad deres ændringer konkret ville betyde i forhold til helheden. Løsningen er den samme som sidst: Slet. Start forfra.

Labour are creating a more 'compassionate' asylum system through importing Afghans and Palestinians. I don't care about compassion. It's all gone too far. A Restore Britain Government will abolish the asylum system, and deport anyone who arrives through this new scheme.