Her er mit forsvarsskrift der d.d. er sendt til Østjyllands politi:
Jeg nægter at have overtrådt straffelovens § 266 b eller andre straffebestemmelser. Ytringen i mit tweet af 27. maj d.å. er en politisk og samfundskritisk meningstilkendegivelse i en verserende offentlig debat om, hvorvidt dragshows henvendt til børn er passende, og om Østre Landsrets fortolkning af “kønsudtryk” i § 266 b er holdbar. Ytringen retter sig primært mod et fænomen (dragshows for børn) og mod en konkret retsafgørelse – ikke mod en afgrænset gruppe personers seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk som sådan.
Formuleringen “Dragshows er pædofili i børnehøjde” er en skarp, polemisk karakteristik af en praksis, som jeg og mange andre opfatter som seksualisering af børn.
Det er en værdidom og en protest mod landsrettens resultat, ikke en konkret beskyldning om, at navngivne personer har begået seksuelle overgreb. Pædofili er ikke en beskyttet karakteristika efter § 266 b.
Ytringen er fremsat i umiddelbar forlængelse af landsrettens dom og har karakter af politisk protest og opfordring til at fastholde en holdning, som jeg mener er sagligt begrundet i hensynet til børn. En sådan ytring nyder et stærkt værn efter grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.
Selv stødende og overdrevne udtryk i den politiske debat er som udgangspunkt beskyttede, når de indgår i en saglig samfundsdebat.
Jeg bestrider, at ytringen udgør en forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsudtryk. Kritikken rammer udelukkende Østre Landsrets valg om at beskytte yderligere en ekstrem kulturradikal gruppering via lawfare. Det er en særdeles samfundsrelevant kritik og debat og præcis på det rigtige tidspunkt.
Den tidligere byretsafgørelse i den sag, landsretten senere omgjorde, illustrerer, at der er rum for tvivl om, hvorvidt dragperformance overhovedet falder ind under det beskyttede “kønsudtryk”.
Jeg henviser desuden til, at der ikke er tale om trusler, og at ytringen ikke har karakter af propaganda i den forstand, § 266 b, stk. 2, sigter til. Formålet var at synliggøre uenighed med en principiel landsretsafgørelse. På den baggrund anmoder jeg om, at sagen henlægges, subsidiært at der ikke rejses tiltale.
Med venlig hilsen
Birger Høst, pensioneret højesteretsadvokat
De bedes venligst bekræfte modtagelsen af nærværende med oplysning om sagsbehandler og forventet sagsbehandlingstid.
Domspraksis:
1. Mortensen mod Danmark (EMD, 21. oktober 2025)Det er den mest nærliggende danske sag. En privatperson blev dømt for ærekrænkelse, fordi han på X skrev, at en navngiven politiker “måtte være nazist”, mens en anden blev anholdt for at kalde en politibetjent idiot. EMD fandt krænkelse af artikel 10.
Ytringen var en værdidom i en debat om, hvordan ytringsfrihed og retsforfølgelse praktiseres i Danmark.
Den handlede om retshåndhævelsens konsekvens og grænserne for tale – præcis den type debat, dit tweet indgår i (“tvære den i næsen på Østre Landsret”).
De danske domstole havde ikke foretaget en korrekt afvejning efter EMD’s kriterier.
Sanktionen (bøde + erstatning) var samlet set for hård.
2. Handyside mod Storbritannien (1976)
Artikel 10 beskytter ikke kun ytringer, der tages vel imod, men også dem, der chokerer, støder eller foruroliger. Det er et krav i et pluralistisk demokrati.
Mit tweet er bevidst polemisk. Det er ikke et argument imod beskyttelse – det er det, EMD selv siger, at demokratiet skal tåle, medmindre der er en tvingende grund.
3. Lingens mod Østrig (1986) Politiske og samfundskritiske værdidomme kan ikke kræves “bevist sande”. Der skal være et tilstrækkeligt faktisk grundlag, men man må ikke straffe meningen som om den var en konkret forbrydelsesbeskyldning. I livlig offentlig debat er sondringen fakta/værdi endda mindre skarp.
Udtrykket “Dragshows er pædofili i børnehøjde” er en skarp kritik af Østre Landsrets valg af at beskytte yderligere en kulturradikal gruppe – ikke en påstand om, at navngivne personer har begået overgreb. Det er en holdning i en verserende kulturkamp.
4. Morice mod Frankrig (Storkammeret, 2015)En advokat blev dømt for æreskrænkende kritik af efterforskningsdommere. EMD fandt krænkelse. Kritik af retssystemets funktion er et emne af stor offentlig interesse. Dommere må tåle skarpere kritik end almindelige borgere. Hårde værdidomme med et vist faktuelt grundlag er tilladte. “Konstruktiv kritik” af justitsvæsenet kan endda styrke tilliden.
Mit tweet er ikke bare en kommentar om drag. Det er en åben protest mod en landsretsfortolkning af § 266 b. Debat om, hvorvidt domstolene har udvidet racismeparagraffen for langt, er kerneområde for artikel 10. “Østre fucking Landsret” er uhøfligt, men EMD accepterer skarpt sprog, når emnet er justitsvæsenets grænser.
5. Sunday Times mod Storbritannien (1979) understøtter samme linje: Offentligheden har ret til at diskutere sager og principper, der ligger hos domstolene. “Authority of the judiciary” berettiger ikke til at lukke mund på kritik af retspraksis.
6. Perinçek mod Schweiz (Storkammeret, 2015)En politiker kaldte det armenske folkedrab en “international løgn”. Schweiz dømte ham. EMD fandt krænkelse. Ytringen var del af en offentlig interesse-debat, udgjorde ikke opfordring til had eller vold, og en strafferetlig reaktion var ikke nødvendig. Selv dybt stødende udsagn om et emne, en gruppe opfatter som kerneidentitet, kan være beskyttede, hvis de ikke er en opfordring til vold/intolerance, og hvis konteksten er politisk debat. Det er et argument imod, at “gruppen føler sig krænket” i sig selv er nok.
nitter.net/CommonSenseASAP/status…