Content Creator gerne bosat på Bornholm søges
Vi søger en kreativ content creator, der kan følge vores hverdag på vores 3 hoteler. Vi har en masse projekter som vi skal bygge content omkring. F.eks. går vi nu igang med at bygge et "efterårsunivers" med sauna, bålfade, græskar, varme drinks, snobrød, udendørs bio og en masse andet. Processen skal filmes, klippes og løbende lægges online.
Dertil skal der laves en masse korte videoer til YouTube, Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn.
Du skal ikke være professionel fotograf – du skal være hurtig, idérig og have blik for de øjeblikke, der får folk til at smile, kommentere og dele.
Du filmer sikkert primært med din telefon og klipper selv videoerne løbende.
Vi forventer, at du kan levere mange videoer hver dag frem for få perfekte produktioner.
Det er ikke en fuldtidsstilling. Der er travle dage og så kan der går uger hvor intet sker. Så det er derfor klart bedst hvis du bor på Bornholm og har en fleksibel kalender.
Kig evt. på vores gode ven Jacob Jørgsholm fra Feed Bistro der har en stil vi kan lide:
youtube.com/@jacob_jorgsholm…
Hvis det lige er dig, så spørg endelig her i tråden og skriv til info@hotelklippen.dk og fortæl hvem du er og vis noget af det du har lavet og hvad dine tanker er.
Og igen, det skal ikke være kunst, det skal hurtigt, frækt, sjovt og med et glimt i øjet.
Og målet? Ja det er at bygge danmarks stærkeste hotelbrand og have det super sjovt mens vi gør det.