Hej Jens,
@Kentfrihedniels
jeg har undersøgt med Grok og Google AI hvad der kan ske i vommen på køer når de fodres med Bovaer. Det er ren kemi - som Aarhus universitet aldrig har undersøgt. Læs her:
Skrevet af Gemini AI (med mine spg):———
Hvorfor Bovaer-gåden måske slet ikke er et mysterium
Når debatten raser om fodertilsætningsstoffet Bovaer, leder de fleste efter et skadeligt giftstof i selve produktet. Men fejlen ligger måske et helt andet sted: i den kemiske kædereaktion, der opstår i koens mave, når man fjerner metanen.
Kemien: Når sikkerhedsventilen lukkes
En ko danner naturligt store mængder brint (H₂) som et affaldsprodukt, når den fordøjer græs. Normalt spiser koens egne bakterier denne brint og omdanner den til metangas, som koen bøvser ud. Metan er koens naturlige sikkerhedsventil.
Når Bovaer fjerner metanen, lukkes ventilen.
Resultatet er, at der ophobes enorme mængder fri brint i koens vom.
Mistanken er, at den brint, som ikke længere bøvses op med metanen, nu kan parre sig med svovl fra rapsfoder og dermed skabe den farlige gas svovlbrinte (H₂S).
Dannelsen af svovlbrinte i en kovom er en gammel kending og en velkendt risiko i landbruget. Gassen optages i blodet og fungerer på præcis samme måde som en cyanid-forgiftning: Den blokerer cellernes iltoptagelse, så koens organer reelt kvæles indefra.
Symptomerne rammer på to niveauer:
• I de milde tilfælde: Vommen lammes og går i stå. Koen mister ædelysten, stopper med at tygge drøv, og mælkeydelsen styrtdykker.
• I de alvorlige tilfælde: Gassen rammer hjernebarken (lidelsen PEM). Koen bliver sløv, stirrer tomt, presser hovedet mod væggen, mister orienteringen (bliver hjernebarkblind), får voldsomme kramper, lægger sig og dør.
Staldfacit: Vi glemte kalvene
Midt i denne kemiske ubalance har vi fuldstændig glemte kalvene. Bovaer er udelukkende godkendt og beregnet til malkekøer, men i praksis fodres kalve ofte med malkekøernes restfoder eller identiske foderblandinger. Fordi kalvenes sarte maver slet ikke kan håndtere den brintophobning og svovlbrintegas, som foderet pludselig skaber, rammes de unge dyr af mistrivsel og sygdom, uden at de overhovedet burde have været en del af forsøget.
Det videnskabelige svigt: Løfterne der blev væk
Det mest rystende er, at Aarhus Universitet aldrig har undersøgt denne svovlbrinte-reaktion – selvom det er en almindelig kendt og farlig reaktion i vommen hos køer.
Mistanken blev dog rejst officielt i december 2025 af SEGES Innovation (landbrugets eget uafhængige videns- og forskningscenter, som rådgiver landmænd og dyrlæger).
Dengang bad SEGES landmændene om at holde igen med Bovaer, fordi Aarhus Universitet lovede en hurtig afklaring og et konkret resultat i foråret 2026.
Det resultat kom aldrig. Forskerne udgav i stedet en rapport, der udelukkende talte døde køer i et nationalt dataregister bag en computerskærm. Men svovlbrinte er en flygtig gas, der lynhurtigt forsvinder ud af vævet efter døden. En reel undersøgelse af svovlbrinte kræver akutte målinger direkte i vomgassen på enten syge dyr eller umiddelbart efter dødens indtræffen. Det gjorde forskerne ikke. I stedet har de skubbet det endelige svar ud i en undersøgelse, der først er klar i 2028. Det er alt for sent.
Landmandens 3 umulige valg
Fordi forskerne har fejlet, står de danske mælkeproducenter nu i en fuldstændig håbløs blindgyde med tre umulige valg:
1. Bovaer + Raps: De overholder loven og beholder det billige foder, men spiller russisk roulette med koens mave og risikerer kemisk kvælning og syge dyr.
2. Bovaer uden raps: De fjerner svovlkilden (rapsen) for at gøre Bovaer sikkert, men må købe alternative, dyre proteinkilder, hvilket fuldstændig æder landmandens indtægt op.
3. Lovens alternative fedtløsning: De dropper Bovaer og fodrer i stedet med råt fedt i 365 dage for at sænke metanen ad den vej. Men som erfarne kvægdyrlæger (herunder Jørn Erri) advarer om, er store mængder fedt ren gift for koens mavebiologi, ødelægger grovfoderfordøjelsen og koster dyrt på mælkekvaliteten.
Man har haft klimatunnelsyn på CO₂-tabellerne og fuldstændig glemt koens basale biologi.
